Pfff. Bliver nok snart til at lukke denne blog eller gøre et seriøst forsøg på at genoplive den.

Men bare rolig, tiden er også for længst vokset fra blogs! Medmindre man skriver om børn og kageopskrifter og helts i kombi, hvilket jeg ikke gør, eftersom jeg aldrig laver mad. Jeg skriver dog om mine børn, må jeg hellere indrømme.

Fang mig twitter: https://twitter.com/#!/Mathilde_Gry mens jeg overvejer blogsituationen.

Tjek lige den her blege brite, der r'n'b'er afsted i en genre, der hedder post-dub:

Otto-multimand har to mødre og det har hans to respektive mødre brugt meget tid på at forsøge at forklare, forsvare og forsimple for specielt Sofie fra multimandens vuggestue: http://mathilderisvig.dk/?q=node/73

Nu har det været ro på et stykke tid indtil i går, hvor Amalie fra vuggestuen lige synes vi skulle have styr på realiteterne igen. Denne gang var det Wify der stod for skud:

Amalie: 'Hvorfor har Otto to mødre?'
Wify: 'Fordi ellers skulle en af os jo være en mand' (genial, ny vinkel, tænkte hun selv).

(Stilhed).

Amalie: 'Er i begge to født som piger?'.
Wify: 'Ja'.
Amalie: 'Ok, I blev begge to født som piger, så mødte I hinanden og så besluttede I at få en søn, der skulle hedde Otto'.

Så er der vist ikke mere at sige om den sag.

Navneproblem løst. Der kom en yndig, lille rødhåret dreng. Han hedder nu Charlie Risvig Weng. Og jeg er stadigt ikke kommet mig over, at wify og jeg nu huser både en multimand og en minimand. Meget heteronormativt og det bliver en fest, når vi når til bierne og blomsterne.

Det' ikke det, du siger, det' mere løgnen i sig selv. Og ja, jeg ved det godt. Aktiviteten her er for nedadgående. Til gengæld aner vi ikke, hvad multimandens lillesøskende m/k skal hedde. Nr. tre ankommer om cirka en måned, så du må godt komme med forslag! Navne, som du vel at mærke, også gerne ville kalde dine egne børn.

Multimanden er som toårig begyndt at plapre som et vandfald. Han er jo også arveligt og miljømæssigt belastet. Her følger en ordbog:

Dil - bil
Korer - kører
Vænner - vælter
Af - op/på/ned/hen/ud
Uf - sut
Ko - kys
Banner - balder
Lort - ...
Vogn - cykel/cykelanhænger/klapvogn
Tilbage!?! - perfekt udtalt og kun om natten, når man selv synes man skal ligge i sin egen seng klokken 01.53 frem for at putte ham for 117. gang

Og han kan også hele sætninger:

Mere, traktor mor - jeg vil gerne se mere traktor i fjernesynet, mor, find det!
Ne, vogn, korer - moster Nete hentede mig i går i klapvogn og vi kørte stærkt!
Bære, gå, uf - jeg vil bæres mor og du skal bære mig ud til mine sutter, for jeg har det hårdt!

Nu skal denne blog ikke kun altid handle om mig, wify og Otto-multimand. Der sker faktisk ting globalt.... Jeg har lige fået mail om, at det London-baserede back-a-young-upcoming-designer foretagende, jeg har købet er par andele i, er kaput, finito, rabundus.

For et par år siden, da jeg kastede mig over modebranchen, kastede jeg mig også over Afrika. Der låner jeg penge ud til entreprenante afrikanere, som så banker en biks sammen. Den investeringsforretning går strygende. Så konklusionen er finanskrise rammer og Afrika overlever mode.

Og efter at have været to uger på afrikanske Kap Verde, så tror jeg også på Afrika, varme vinde og no stress....

PS! Mine såkaldte investeringer er kun i hundrede kroners klassen...no stress....

'The Time Is Now' fordi det er januar, fordi Roisin Murphy er lækker, fordi vi alle godt kunne bruge lidt symfoniorkester som backing og fordi alting altid sker samtidigt.

I disse dage - nærmere bestemt på mandag skifter det her site http://www.pigespejder.dk ham og bliver til noget helt andet og meget Mathildesk.

Det er også i dag, for præcis tre år siden, vores datter Sigga døde. Og på søndag den 9. januar blev hun født. Hun er grunden til vi i dag har ganske fantastiske Otto-multimand og en nr. tre på vej til sommer. Nr. tre (med det klædelige kælenavn Tuba!) er lige begyndt at sparke, og med Siggas fødsels- og dødsdag kommende op er fandeme god timing. Tak lille barn!

Så med ønsket om mere symfoniorkester til os alle: Velkommen til 2011. Endnu i år i overhalingsbanen for mit vedkommende. Life is a bitch and you gotta love her.

Det er meget sjældent, jeg har decideret ondt af mænd. Som regel misunder jeg dem faktisk lidt deres fysiske styrke og handlekraft. Men nu har jeg faktisk en lille smule ondt af dem, og jeg har i et presset øjeblik overvejet at melde mig ind i Foreningen Far. Wify er gravid, så til sommer kommer matriklen, om alt går vel, til at huse hele to spilopmagere.

Det har lige pludseligt puttet mig i far-positionen og føj, hvor var det svært at håndtere i starten. Duracell-multimand kombineret med inaktiv, træt og småsyg ægtefælle gjorde, at jeg pludseligt fik meget travlt og meget ondt af mig selv, da jeg pludseligt stod med ALT husarbejde på hjemmefronten. Jeg er jo gift med Amagers svar på Camilla Plum, så madlavning på dagligt basis er ikke noget, jeg normalt gør mig i.

Og nej, det hjalp ikke, at jeg selv har klemt børn ud, for når man ikke selv er gravid, så kan man faktisk godt glemme, at årsagen til den øgede arbejdsbyrde er endnu et kommende lille mirakel.

Så i disse tider lidt sympati fra mig til fædre.

Scene: søndag eftermiddag på matriklen. Vi har gæster. Et styks mor fra mødregruppe med barn.

På et tidspunkt ryger følgende bemærkning gennem stuen:
'Emma, jeg vil ikke ha' du er nøgen her!'

Den lader vi bare lige stå, og i går aftes hørte jeg mig selv sige til wify: 'Jeg vasker kun gulv, når der er lort på det'. Trussel eller løfte? Jeg ved det ikke. God tirsdag!